Vores historie
Mød stifterne bag advokatvirksomheden
Historien om stifterne af Advokatfirmaet Bolund & Graabæk (advokat Nanna Bolund og advokat Tanja Graabæk) går helt tilbage til år 2014.
Det hele startede med en kop kaffe. Advokat Nanna Bolund og advokat Tanja Graabæk mødtes for at tale om et muligt samarbejde.
”Vi fandt hurtigt ud af, at der var en fælles kampgejst, når det kom til den juridiske virkelighed for skilsmissebørn og deres forældre i skilsmissesystemet. Vi havde også begge havde et stort ønske om at forbedre vilkårene for familierne og hjælpe med at sikre børnene bedst muligt i et system, som for udenforstående spiller efter ukendte spilleregler og som ikke er logisk. Og så var vi enige om, at en forsvarlig bistand i forældreansvarssager forudsatte bistand i et 360 graders perspektiv til børnenes bedste”, oplyser advokat Nanna Bolund.
Advokat Tanja Graabæk tilføjer, ”Og så var vi enige om, at forsvarlig advokatbistand ikke handler om at tale klienten efter munden, men om faglig forsvarlighed og integritet. Noget som i øvrigt fortsat er en kerneværdi hos os”.
Med det fælles fodslag startede rejsen.
Det er nu blevet til et mere end 10-årigt samarbejde med en fælles værdi om at klare udfordringer åbent og løbende, samt altid være direkte og ærlige i samarbejdet. Det har skabt samarbejdsfundamentet baseret på en urokkelig tillid, der gennemsyrer alt det arbejde, der går igennem Advokatfirmaet Bolund & Graabæk.
Advokaterne Nanna Bolund og Tanja Graabæk har som følge af deres professionelle tætte relation også gennem årene fulgt hinanden i privatlivets op- og nedture med bl.a. tab af forældre, fødsler, småbørn og familie, sygdom osv. Det opfatter de også som en klar styrke i forhold til deres position – både over for hinanden og omverden.
Efter så mange års tæt samarbejde som specialister tilgår advokat Nanna Bolund og advokat Tanja Graabæk i dag sagerne indenfor deres specialområde meget ens. På samme måde deler de det perspektiv, at bistand bør ydes respektfuldt og i 360 grader, samt at sagerne skal behandles med respekt for, at klienterne ofte er i krise og at sagerne handler om børn – ikke cykler.
Begge advokater kæmper politisk for at sikre de danske skilsmissebørns rettigheder, da de som specialister ser mønstre, som ingen andre ser, ligesom de oplever skilsmissesystemets faldgruber på tæt hold.
Begge advokater startede som jurister i det administrative system (det som i dag er Familieretshuset), hvor de har siddet og truffet afgørelser i forældreansvarssager (samvær, bopæl og forældremyndighed).
Advokaterne Nanna Bolund og Tanja Graabæk startede indledningsvist deres samarbejde i organisationen H3B, som var specialiseret i at bistå forældre med forældreansvarssager (samvær, bopæl og forældremyndighed) i den administrative del af skilsmissesystemet.
I forbindelse med etableringen af det aktuelle skilsmissesystem tog først advokat Tanja Graabæk og derefter advokat Nanna Bolund sin advokatbestalling og blev tilknyttet Advokatfirmaet Strauss & Garliks familieretsafdeling, hvor samarbejdet fortsatte gennem de næste 6 år. Advokat Tanja Graabæk etablerede her specialafdelingen ”SamværsAdvokaten”, som hun drev og udviklede som sin egen virksomhed i virksomheden. Advokat Nanna Bolund var en del af SamværsAdvokatens team sammen med 5 øvrige advokater og 2 sekretærer.
I foråret 2024 besluttede Advokatfirmaet Strauss & Garlik at omstrukturere. De lukkede SamværsAdvokaten internt, hvilket betød et farvel til afdelingens leder, advokat Tanja Graabæk.
Integritet er vigtigt for advokat Nanna Bolund. Hun valgte derfor på baggrund af firmaets håndtering af situationen at opsige sin stilling hos Advokatfirmaet Strauss & Garlik for den 1. juni 2024 at starte som selvstændig advokat. Det ved Advokatfirmaet Bolund Group.
Advokat Tanja Graabæk sluttede sig den 1. september 2024 til firmaet efter udløbet af hendes opsigelsesperiode, i hvilken forbindelse Advokatfirmaet Bolund Group udvidede ejerkredsen og skiftede navn til Advokatfirmaet Bolund & Graabæk.
Resten (som man siger) er historie – og du bliver en del af fortsættelsen af denne historie som klient hos os.
Skal vi hjælpe dig?
Vi har sikret dig en enkel og hurtig måde at komme i gang med din sag på.

