Samvær

Det er relevant at engagere en advokat med speciale i samvær så tidligt som muligt i forløbet – og gerne allerede før forhandlinger med den anden forælder begynder at stå i stampe, så snart samværet ikke fungerer som ønsket, så snart du overvejer at starte en familieretlig sag eller (ved samlivsophør) før du flytter ud af det fælles hjem. En sag om succesfuld sag om samvær handler nemlig i høj grad om strategi og at undgå diverse faldgruber.

Du bør i den forbindelse vælge en advokat, som er specialist i samværssager. For hvis du skal opereres i hjertet, så går du jo ikke til fodterapeuten. Advokatfirmaet Bolund & Graabæk anses i den forbindelse som Danmarks bedste samværsadvokater. Det med advokater, som selv har siddet og truffet afgørelserne, hvorfor de kender skilsmisse­systemet indefra. Advokater som ikke laver andet end forældre­ansvarssager – og som har været specialiserede i samvær i størstedelen af deres karrierer.

En advokat kan hjælpe dig med at sikre, at den nødvendige dokumentation er på plads, at dine ønsker formidles korrekt til myndighederne, og at du får rådgivning om taktisk valg. Forhold som er væsentlige uanset om sagen bevæger sig mod enten Familieretshuset eller Familieretten.

Når I som forældre ikke kan nå til enighed, så skal man starte en sag. Alle samværssager skal startes i Familieretshuset gennem en online ansøgning. Familieretshuset oplyser herefter sagen ved at indhente oplysninger fra fx barnets institution og kommunen, ved at holde møde med jer forældre samt at afholde børnesamtaler med skolesøgende børn. Familieretshuset skal i denne proces opfylde nogle juridiske spilleregler. Hvis jeres samværssag vurderes til ikke at afholde risikofaktorer, så vil Familieretshuset også forsøge mægling. Når sagen vurderes fuldt oplyst, så sendes den til afgørelse i enten Familieretten til domsafsigelse efter gennemførelse af en retssag (det gælder sager med risikofaktorer som fx psykisk sygdom, vold, misbrug eller højt konfliktniveau) eller til afgørelse i Familieretshusets juridiske afdeling (det gælder sager uden risikofaktorer).

I processen kan en advokat bistå dig med at sikre, at din sag behandles efter den rette model. En advokat kan også sikre, at dit barn bliver hørt korrekt – eller skærmes fra at blive hørt, hvis der er behov for det. En advokat kan også sikre, at dine argumenter fremlægges klart, og at du får medindflydelse på sagens behandling og indhold. En advokat kan også sikre at du ikke bliver løbet over ende på møder i Familieretshuset, ligesom advokaten kan bistå med at rammesætte dit perspektiv på en måde, så det præsenteres så optimalt som muligt i forhold til myndighedernes måde at anskue sager som din på.

Alt det forudsætter dog, at du vælger en advokat, som er specialist i samvær. For kun specialister som Advokatfirmaet Bolund & Graabæk ved, hvor faldgruberne i skilsmisse­systemet ligger, og hvor langt man kan gå i en sag ift. myndighederne, herunder på møder.

Selvom lovgivningen ikke kræver, at samværsaftaler skal være skriftlige, anbefales det på kraftigste at gøre det. Når aftalen er skriftlig, er det mere sandsynligt, at alle parter har forstået spillereglerne og vilkårene for samvær, og den skriftlige form (og et klart defineret indhold) er desuden en forudsætning for at kunne håndhæve aftalen senere. En skriftlig aftale gør det også lettere ved en evt. senere uenighed at dokumentere, hvad aftalen reelt har været. Det vil der nemlig typisk sjældent være enighed om, når forældre først er blevet uvenner.

En advokat med speciale i samvær som Advokatfirmaet Bolund & Graabæk kan bistå med at udforme aftalen, så den er fyldestgørende, juridisk holdbar og tilpasset barnets og forældrenes konkrete situation. En advokat med speciale i samvær ved således, hvordan en samværsaftale skal udarbejdes og hvilket indhold den bør have, så man får klare rammer og undgår faldgruber. Det omfatter også inkluderingen af en tvangsfuldbyrdelsesklausul for at kunne handle ved manglende overholdelse.

Husk at det at der udarbejdes en skriftlig aftale ikke betyder, at I som forældre er forhindret i at indgå konkrete aftaler om ændringer. For det kan I altid gøre. Det betyder bare, at I har et dokument, som klart definerer spillereglerne, når I ikke kan opnå enighed om andet.

Hvis en forælder nægter at udlevere barnet som aftalt, eller hvis en samværsordning ikke overholdes – uanset om den er fastsat af myndighederne eller eksisterer ved skriftlig aftale forældrene imellem (med et klart indhold) – så kan den anden forælder anmode Familieretten om at tvangsfuldbyrde afgørelsen/aftalen. Det er Familieretten, som har kompetence til at gribe ind og sikre samvær. Det kan Familieretten gøre med en række tiltag, herunder gennem tvangsbøder og fysisk indgriben.

I sådanne sager er det vigtigt, at du har dokumentation for samværet (som fx ved underskrevet aftale, ved aftale anført i et myndighedsdokument eller ved en afgørelse/dom fra de familieretlige myndigheder) og at du fremlægger anden relevant dokumentation. Det er også vigtigt at du søger rådgivning fra en advokat med speciale i samvær (og dermed tvangsfuldbyrdelsessager) – som Advokatfirmaet Bolund & Graabæk – så du sikres at sagen føres på en måde, så dine børns behov sikres mødt mest muligt.

En samværsordning kan ændres, hvis I som forældre er enige om det eller hvis der er sket væsentlige ændringer i forholdene. Fx i barnets trivsel, barnets ønsker, ændring af barnets bopæl, eller ved en opstået forældrekonflikt forældrene mv. Er I som forældre enige om ændringen, så kan der bare laves en ny aftale (husk tvangsfuldbyrdelsesklausul). Er I som forældre uenige om ændringen, så skal der startes en sag ved Familieretshuset (via online ansøgning).

En advokat med speciale i samvær som Advokatfirmaet Bolund & Graabæk kan hjælpe dig med at vurdere, om vilkårene for ændring er opfyldt, samt rådgive om, hvordan sagen bedst fremsættes overfor Familieretshuset. For Familieretshuset kan afvise at behandling en ansøgning, hvis de vurderer at det er bedst for barnet.

Børn har ret til at blive hørt i familieretlige sager. Børn, som er fyldt 10 år, har desuden en initiativret. Det er en ret til at få Familieretshuset til at indkalde begge forældre til et møde.

De familieretlige myndigheder skal altså inddrage barnets perspektiv i vurderingen. Hvis barnet ikke går i skole, sker dette typisk ved at indhente en udtalelse fra barnets institution samt kommunen. Hvis barnet ikke går i skole – og det ikke vurderes til skade for barnet med en børnesamtale – sker det typisk ved at indhente en udtalelse fra barnets institution og kommunen samt ved at afholde en børnesamtale.

At barnet indkaldes til børnesamtale betyder dog ikke, at barnet derved automatisk bestemmer omfang eller placering af samvær. Børn har en ret til at blive hørt – ikke til at have vetoret. Myndighedernes beslutning skal nemlig træffes med udgangspunkt i barnets bedste og alle relevante forhold.

En advokat med speciale i samvær som Advokatfirmaet Bolund & Graabæk kan sikre, at barnets stemme kommer med på en passende måde og at sagshåndteringen varetages med barnets bedste for øje. Men en advokat kan også hjælpe med at sikre dit barn en kontaktperson under sagen, så der er en børnesagkyndig, der har fokus på barnets trivsel og inddragelsen af barnet perspektiv under hele forløbet.

Hvis den aftalte samvær ikke gennemføres, for eksempel fordi bopælsforælder hindrer udlevering, så kan samværsforælderen i visse tilfælde kræve erstatningssamvær i et tilsvarende omfang som det manglende samvær. Det forudsætter dog, at den manglende gennemførelse af det samvær, som man ønsker erstatningssamvær for, ikke skyldes samværsforælderens egne forhold.

Erstatningssamvær, der er en vigtig rettighed for at sikre kontinuitet i barnets kontakt med begge forældre, kan opnås på en af to måder:

Automatisk erstatningssamvær giver ret til samvær på samme dag og tidspunkt i den efterfølgende uge. Samværsforælderen skal blot orientere den anden forælder (skriftligt) om, at man kræver automatisk erstatningssamvær for at aktivere retten.

Almindeligt erstatningssamvær kan på anmodning tildeles af Familieretten. Men det forudsætter at man har startet en tvangsfuldbyrdelsessag ved retten, og at man har startet sagen straks ved misligholdelsen, da Familieretten kun kan tildele erstatningssamvær på grund af samvær, som er mistet under tvangsfuldbyrdelsessagen.

En advokat med speciale i samvær som Advokatfirmaet Bolund & Graabæk kan hjælpe med at vurdere, om krav om erstatningssamvær er realistisk, og hvordan det bedst fremsættes.

Samvær er samværsforælderens tid sammen med barnet. Bopælsforælderens tid med barnet har intet navn. I den forbindelse er bopælsforælderen den primære forælder juridisk set. En bopælsforælder kan derfor aldrig være den forælder, der har barnet i mindst tid set hen over perioder på 14 dage. En bopælsforælder har derfor også altid del i forældremyndigheden. Typisk er bopælsforælderen den forælder, som barnet har folkeregisteradresse hos iht. Folkeregisteret.

Samvær fastsættes primært ved et løbende rul (weekend- og hverdagssamvær) som løber året rundt medmindre det bortfalder grundet bopælsforælderens ferieafholdelse. Det løbende samvær defineres ved samværsordninger, som baseres på et 14 dages rul. Man tæller simpelthen antal overnatninger indenfor 14 dage. Så ved en 10/-4 ordning overnatter barnet altså 4 nætter hos samværsforælderen indenfor en 14-dages periode. Er der ikke ret til samvær med overnatning, så har man ”dagsamvær”.

Man definerer således samværsordninger ved antal overnatninger. Så står der fx ”4 dage senere”, så mener man 4 overnatninger senere. Så et løbende samvær, der starter en onsdag og løber til ”4 dage senere”, løber altså frem til søndagen – ikke lørdagen.

En advokat med speciale i samvær som Advokatfirmaet Bolund & Graabæk kan hjælpe dig med bl.a. at vurdere, hvilket samvær, som er realistisk at anmode om – og hvordan man bedst sikrer at dette så opnås.

Der findes to typer af midlertidigt samvær: Kontaktbevarende samvær (§ 29a) og almindeligt midlertidigt samvær (§ 29).

Ved kontaktbarende samvær får man et minimumssamvær, der som udgangspunkt ligger i faste rammer afhængigt af barnets konkrete alder.

Der er 3 forudsætninger for tildeling af et kontaktbevarende samvær:
1. barnet er vant til kontakt til den ansøgende forælder,
2. kontakten er afbrudt, og
3. der er ikke begrundet tvivl om, at det er bedst for barnet med løbende kontakt.

Det er kun Familieretshuset, som har kompetencen til at fastsætte kontaktbevarende samvær – og en sådan afgørelse skal træffes indenfor 4 uger fra ansøgningens indgivelse.

Kontaktbevarende samvær forudsætter en ansøgning. Familieretshuset har dog en pligt til af egen drift at vurdere om der er et behov for kontaktbevarende samvær. Det har de, hvor ansøgningen om fastsættelse af samvær viser, at der ikke er nogen kontakt mellem barnet og ansøgeren.

En advokat med speciale i samvær som Advokatfirmaet Bolund & Graabæk kan hjælpe dig med at få indblik i, hvornår et kontaktbevarende samvær bør søges og hvornår man i stedet skal gå andre veje. Men også med at udfordre myndighederne til at bruge den undtagelseshjemmel, som loven giver til at fastsætte kontaktbevarende rammer ud over de rammer, som er udgangspunktet.

Den børnesagkyndige undersøgelse er det mest indgribende undersøgelsesskridt, som skilsmisse­systemet har. I dens udvidede form kan den tilknyttes en personlighedsevaluering, så den bliver en slags (meget) mini forældreevneundersøgelse.

Den børnesagkyndige undersøgelse foregår normalt ved, at

1. Familieretshuset eller familieretten træffer afgørelse om, at der skal iværksættes en undersøgelse
2. Udarbejdelse af opdrag til psykologen (opgavebeskrivelse, dvs. psykologens fuldmagt) – i Familieretshuset laves opdrag, men i Familieretten gøres det typisk ikke
3. Psykologen udarbejder undersøgelsen og udarbejder en rapport
4. Rapporten fra den børnesagkyndige undersøgelse indgår i sagen
5. Parterne partshøres over rapporten af afgørelsesmyndigheden

En børnesagkyndig undersøgelse skal normalt indeholde to klinisk (afdækkende) samtaler med hver af forældrene, observationer af samspillet mellem hver af forældrene med barnet samt samtale med barnet alene (forudsat at barnet har alderen og modenheden til det). Men også indhentelse af evt. yderligere information om barnet og/eller forældrene fra offentlige myndigheder, institution/skole, læge eller lignende, samt en gennemgang af undersøgelsens rapport med forældrene, så de kan komme med evt. bemærkninger.

En undersøgelse afsluttes med en fordele-/ulempe-analyse af forældrene og skal opstille et fremtidsorienteret perspektiv. Den må ikke være konkluderende omkring, hvad der præcist er bedst for barnet – om end klare faglige vurderinger skal stå der. Det er fordi det er myndighederne og ikke den børnesagkyndiges opgave at træffe afgøre om det.

En advokat med speciale i samvær som Advokatfirmaet Bolund & Graabæk kan hjælpe dig med at få indblik i, hvornår det giver mening at bede om en børnesagkyndig undersøgelse, samt at sikre dine rettigheder i forbindelse med en sådan undersøgelse.

Under en sag om samvær skal Familieretshuset indkalde forældrene til et møde, medmindre sagen kun omhandler anden kontakt end samvær, eller det er enten unødvendigt eller uhensigtsmæssigt at afholde et møde.

Når der indkaldes til møde i Familieretshuset, så er det som udgangspunkt et fælles møde med begge af sagens parter. Der kan dog afholdes separate møder, f.eks. hvis en part eller dennes barn har været udsat for voldelig adfærd fra den anden part, eller der er mistanke herom.

Hvilken type møde, som der indkaldes til, afhænger af hvordan Familieretshuset har visiteret sagen:

Er der tale om en gul sag (en § 6-sag, dvs. en sag uden risikofaktorer), så afholdes et mæglingsmøde. Mæglingsmøder har et forligsmæssigt formål. Et sådant møde forestås af en af Familieretshusets børnesagkyndige. Mæglingsmøder følger sjældent en fast dagsorden.

Er der derimod tale om en rød sag (en § 7 sag, dvs. en sag med risikofaktorer), så afholdes mødet som et udredningsmøde, som har et sagsoplysende formål. Familieretshusets opgave bliver altså på de møder at sikre oplysninger til brug for Familierettens afgørelse i sagen. Udredningsmøder afholdes af et team bestående af en jurist og en børnesagkyndig. Arbejdsfordelingen er i den forbindelse typisk, at den børnesagkyndige er mødeleder, mens juristen udarbejder mødereferatet. Der kan inddrages andre fagpersoner i et udredningsmøde. Udredningsmøder har typisk en fast dagsorden.

En advokat med speciale i samvær kan hjælpe dig med ikke at blive løbet over ende på et møde i Familieretshuset, ligesom en advokat kan sikre at alt relevant bliver sagt på mødet og sikre, at dine rettigheder ikke krænkes. Og advokater, der selv har arbejdet i skilsmisse­systemet – som flere af advokaterne i Advokatfirmaet Bolund & Graabæk har – vil desuden være en uvurderlig hjælp til mødet ved at vide, hvornår man skal træde på speederen, hvornår man skal træde på bremsen og hvornår man bare skal sige ”stop”.

Risikofaktorer er tunge aspekter, som kan sætte barnets trivsel over styr. Myndigheder opererer i den forbindelse med følgende primære risikofaktorer:

• Vold
• Psykisk sygdom
• Misbrug af alkohol og/eller euforiserende stoffer
• Højkonflikt, herunder samværschikane, samarbejdschikane og negativ prægning (forældrefremmedgørelse)

Står du en sag indeholdende risikofaktorer, så bør du så tidligt som muligt tage fat i en specialiseret advokat, som fx Advokatfirmaet Bolund & Graabæk.