Advokat Mia Blomsted er specialiseret i forældre­ansvarssager og bistår forældre i komplekse tvister om samvær, bopæl og forældremyndighed.

Hun kommer med en bred juridisk baggrund fra både advokatbranchen og det private erhvervsliv, hvor hun gennem årene har arbejdet med en lang række juridiske discipliner. Denne generalistfaglighed giver hende et solidt analytisk fundament, som hun i dag bruger målrettet i sit arbejde med familieret – et område, der for hende rækker langt ud over juraen alene.

For Mia handler familieret om mennesker. Om børn i sårbare situationer. Og om forældre, der står midt i nogle af livets mest udfordrende valg.

Hendes tilgang er derfor præget af både høj faglighed og dyb forståelse for den følelsesmæssige virkelighed, som mange skilsmisseforældre befinder sig i.

Jeg er ikke kun advokat – selvom jeg bærer min faglighed med tyngde og stolthed – men også et menneske og en forælder. Derfor ved jeg, hvad der er på spil for mine klienter – og det tager jeg ekstremt alvorligt.

Som advokat lægger Mia vægt på, at du føler dig mødt og forstået. Hos hende er du aldrig blot et nummer i rækken, men et individ med din egen særlige og unikke historie. Du vil derfor opleve at blive inddraget og lyttet til samt behandlet med respekt, imens du modtager rådgivning, der tager udgangspunkt i netop din families situation og behov. Dette sikres gennem Mias holistiske og strategiske tilgang til din sag samt en ærlig og transparent dialog, så du altid ved, præcis hvor du står, og hvor du er på vej hen.

Med sin erfaring fra ledelse, konflikthåndtering og tværfaglig rådgivning har Mia en særlig evne til at skabe overblik og finde løsninger, der tilgodeser barnets bedste, samtidig med at dine rettigheder bliver varetaget på bedste vis. I samarbejdet med Mia vil du derfor opleve en høj grad af struktur og et løsningsorienteret mindset, som sikrer, at du som forælder kan navigere trygt i sagen – både i relation til myndighederne og i relation til den anden forælder.

Mia Blomsted bistår forældre med forældre­ansvarssager i Jylland – med et særligt fokus på klienter i Nordjylland, hvor hun også selv kommer fra.

Bemærk, at vi advokater i Advokatfirmaet Bolund & Graabæk tilgår sagerne ens. Vi vidensdeler og deler såvel faglig tilgang som strategisk forståelsesramme, ligesom vi i øvrigt har et tæt samarbejde, der sikrer høj kvalitet og sammenhæng i alle sager.

Præsentationsvideo af
Mia Maria Blomsted

Skal vi hjælpe dig?

Vi har sikret dig en enkel og hurtig måde at komme i gang med din sag på.