Kommunikation og mødeform
Advokatfirmaet Bolund & Graabæk er et moderne advokatfirma, hvorfor vi prioriterer at stille os til rådighed for dig på en nem og hurtig måde.
Sagsbehandling
Al sagsbehandling sker elektronisk.
Møder
Advokatfirmaet Bolund & Graabæks møder afholdes som telefonmøder i et onlinebaseret koncept med virtuelle mødelokaler, som alle mødedeltagere ringer ind til for mødeafholdelse.
Vi afholder naturligvis også gerne et fysiske møder, hvis du konkret har behov for det. Vi kommer også gerne ud tog holder det fysiske møde hos dig, hvis du skulle foretrække det.
Vores erfaring er dog, at vores virtuelle mødekoncept har en række fordele:
- mødeformen sparer mødetid (og dermed er billigere for klienten end et fysisk møde),
- mødeformen sparer vores klienter transporttiden til/fra møder,
- klienten kan have andre deltagere med til mødet – som f.eks. en ven, kæreste eller et familiemedlem. Det uanset hvor de bor og uden at de skal have ulejlighed med at forlade deres hjem/arbejde for at deltage,
- mødeformen bevirker, at vi hurtigt kan holde møder, uanset hvor i landet, du befinder dig.
Kommunikation
Vi kommunikerer udelukkende via moderne kommunikationsformer som telefon og e-mails. Vi anbefaler dog, at du primært kontakter os ved e-mail, da vi grundet arbejdsdage fyldt med retsmøder i Familieretten, møder i Familieretshuset og telefonmøder med klienter kan være svære at fange telefonisk, mens en e-mail lettere kan passes ind mellem andre opgaver.
Ønsker du et telefonmøde, så kan det dog altid aftales.
Datasikkerhed
I samarbejdet tager din datasikkerhed alvorligt. I Advokatfirmaet Bolund & Graabæk opererer vi med 2 former for kryptering, når der sendes e-mails:
- Den almindelige kryptering, hvor vores afsendte e-mails automatisk krypteres i forbindelse med afsendelsen og automatisk afkrypteres ifm. at de lander i din indbakke. Altså et format, hvor du ikke mærker, at e-mails er krypteret.
- Den udvidede kryptering (forekommer kun hvor e-mailen indeholder personfølsomme oplysninger) hvor du har din egen personlige kode til at åbne for og læse den krypterede e-mail. Du tilgår den krypterede e-mail ved en kode, som du får tilsendt i en separat e-mail.
- Datatilsynet definerer i den forbindelse personfølsomme oplysninger som: “Race og etnisk oprindelse, politisk overbevisning, religiøs og filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, genetiske data, biometriske mhp. entydig identifikation, helbredsoplysninger og seksuelle forhold eller seksuel orientering”
Skal vi hjælpe dig?
Vi har sikret dig en enkel og hurtig måde at komme i gang med din sag på.

