Forældremyndighed

At have del i forældremyndigheden betyder, at du kan træffe alle store beslutninger i dit barns liv, samt at du har ret til indsigt i alle dit barns forhold.

Ved fælles forældremyndighed skal I som forældre sammen træffer disse store beslutninger omkring barnet. Det gælder fx skolevalg (*), sundhedsmæssige forhold, pasudstedelse, religion og større flytninger mv.

Har du derimod forældremyndigheden alene (eneforældremyndighed) så kan du træffe disse beslutninger på egen hånd, ligesom den anden forælder i markant grad er afskåret fra information omkring jeres barn.

Det er vigtigt at understrege, at forældremyndighed vedrører retten til at træffe de store overordnede beslutninger. Retten til at træffe hverdagsbeslutninger følger fortsat den forælder, som barnet opholder sig hos når beslutningen skal tages. Men eneforældremyndighed giver alligevel en anden grad af stabilitet, når samarbejdet om de væsentlige spørgsmål ikke fungerer.

*) En bopælsforælder må altid må sætte barnet på den lokale distriktsskole (set ift. barnets folkeregisteradresse) uden samtykke fra den anden uagtet fælles forældremyndighed.

Det korte svar er: Ja. Det er muligt at søge om ændring af forældremyndighed, men forudsætter at der er væsentlige grunde til det. Myndighederne vurderer blandt andet, om samarbejdet er så belastet, at fælles beslutninger reelt ikke kan gennemføres, eller om der er unighed om forældremyndighedsforhold. En ændring er mest realistisk, når der foreligger dokumenterede udfordringer, og når det vurderes at være i barnets bedste. Vi hjælper dig i Advokatfirmaet Bolund & Graabæk med at afklare, om der foreligger et reelt grundlag i netop din sag.

Når myndigheder skal vurdere forældremyndigheden, så er barnets bedste er altid det centrale hensyn. Myndighederne ser dog også på jeres samarbejdsevne som forældre, stabiliteten i barnets hverdag, risiko for skade eller negativ påvirkning, samt om der i sagen er risikofaktorer som fx vold, misbrug eller psykisk sygdom. Evnen til at støtte barnets relation til den anden forælder indgår også i vurderingen. Ophør af fælles forældremyndighed kræver fx groft sagt, skal der skal forligge et forældremyndighedsaspekt (uenighed om en stor og væsentlig beslutning i barnets liv) eller at forældresamarbejdet er så udfordret, at I som forældre ikke længere kan samarbejde om noget til barnets bedste.

En større flytning kan få betydning for både forældremyndighed, bopæl og samvær, idet flytningen ofte ændrer barnets rammer væsentligt eller gør samarbejdet umuligt. En forælder skal derfor derfor varsle den anden forælder senest 6 uger før en flytning, så vedkommende får tid til at søge Familieretshuset om bopælen, herunder midlertidig bopæl. Familieretshuset vil da vurdere, hvad der er bedst for barnet.

For nogle forældre er en sådan flytning et strategisk tiltag, som derfor ofte ses taget uden respekt for den retligt påkrævede varsling. Særligt i sådanne situationer bør man søge rådgivning hos en specialiseret advokat som fx Advokatfirmaet Bolund & Graabæk hurtigst muligt, da en sådan flytningen både kan være risikabel for bopælsforælderen, men også kan få store konsekvenser for samværsforælderen, hvis der ikke ageres i tide.

Alle sager om forældremyndighed skal starte i Familieretshuset. Man starter en sag ved at indgive en online ansøgning.

Når Familieretshuset modtager ansøgningen, så vurderer de om der er et grundlag for at behandle sagen. Vurderer de, at der er det, så vil de begynde at sagsbehandle den. Det i form af indhentelse af relevante oplysninger (typisk fra kommunen og barnets institution) og afholdelse af møder med forældrene. Hvis det involverede barn har nået skolealderen, så vil der typisk også blive afholdt en børnesamtale.

Familieretshuset vurderer herefter sagen og forsøger i den forbindelse ofte at forlige sagen. Men er enighed ved forlig ikke muligt eller indeholder sagen risikofaktorer, så sendes den videre til afgørelse i Familieretten. Familieretten afgør da sagen ved dom.

Barnets perspektiv oplyses som udgangspunkt gennem indhentelse af udtalelse fra kommunen og barnets institution. Men har barnet nået den skolesøgende alder, så vil barnet som udgangspunkt også blive indkaldt til en børnesamtale i Familieretshuset. I den forbindelse kan barnet få tilknyttet en kontaktperson, ligesom bopælsforælderen har mulighed for at sikre barnet en bisidder til børnesamtalen fra Børns Vilkår.

Jo ældre og mere modent barnet er, desto større vægt tillægges dets holdning. Det er dog altid myndighederne, der foretager den endelige vurdering ud fra barnets bedste.

Hvis du har alvorlige bekymringer om at barnet udsættes for vold, misbrug eller manglende omsorg (vanrøgt), bør der handles hurtigt. Fx ved at der indgives en underretning til kommunen.

Det er dog vigtigt, at du som forælder tænker dig godt om, inden du selv eller din familie indgiver en sådan underretning, for den kan blive set som chikane. Det er derfor bedre, hvis en underretning kommer fra en fagperson omkring barnet. Start derfor altid med dialog med fx barnets institution eller barnets læge. De har nemlig en skærpet underretningspligt.

Du bør også sikre dig dokumentation for forholdene. Myndighederne tager sådanne oplysninger alvorligt, og en sådan dokumentation kan få væsentlig betydning for forældremyndigheden og barnets sikkerhed.

I situationer som disse er det særligt vigtigt at søge juridisk rådgivning hos en specialiseret advokat som fx Advokatfirmaet Bolund & Graabæk.

Den klare anbefaling er, at du så tidligt i forløbet kontakter en specialiseret advokat med mangeårig erfaring med netop denne type af sager, som fx Advokatfirmaet Bolund & Graabæk.

Det er særligt en fordel at kontakte en advokat tidligt i forløbet, hvis samarbejdet allerede er udfordret, eller hvis du overvejer at starte en sag. Tidlig rådgivning giver mulighed for at lægge den rette strategi, sikre korrekt dokumentation og undgå de typiske faldgruber, som kan få betydning for sagens resultat.

Hvad der sker med forældremyndigheden, hvis en forælder dør, afhænger af om der var fælles- eller eneforældremyndighed. Men i begge situationer skal Familieretshuset træffe en afgørelsen. Det gør de ud fra, hvad der er bedst for barnet. De indhenter i den forbindelse oplysninger om barnet og ansøgerne, ligesom de undersøger barnets perspektiv alt efter alder og modenhed. Det påses også om den afdøde havde et børnetestamente. Men der er nogle tommelfingerregler:

Var der fælles forældremyndighed ved dødsfaldet, vil den efterlevende forælder som udgangspunkt efterfølgende have forældremyndigheden alene. Det er særligt gældende, hvis den efterlevende forælder boede sammen med barnet, for så kan ingen andre anmode om forældremyndigheden. Men hvis barnet ikke boede ved den efterlevende forælder på tidspunktet for den afdødes dødsfald, så kan andre end forælderen søge om at få forældremyndigheden tillagt. Det forudsætter dog at en ansøgning sendes til Familieretshuset i forbindelse med dødsfaldet. Havde den afdøde forælder derimod forældremyndigheden alene, så kan både den efterlevende forælder og andre søge om at få forældremyndigheden tillagt. Hvis ingen søger om forældremyndigheden, så kontakter Familieretshuset kommunen, der har pligt til at hjælpe med at finde en egnet person til at påtage sig forældremyndigheden.

Har den ene forælder har forvoldt den anden forælders død, kan andre anmode om at få forældremyndigheden. Vi skal i alle tilfælde tage stilling til, hvad der er bedst for barnet. Politiet underretter i disse tilfælde kommunen om sagen, hvorefter kommunen underretter Familieretshuset. Har den ene forælder har forvoldt den anden forælders død, kan andre anmode om at få forældremyndigheden. Vi skal i alle tilfælde tage stilling til, hvad der er bedst for barnet. Politiet underretter i disse tilfælde kommunen om sagen, hvorefter kommunen underretter Familieretshuset.

Har den ene forælder har forvoldt den anden forælders død, så vil andre altid kunne anmode om at få forældremyndigheden tillagt. Politiet underretter i disse tilfælde kommunen om sagen, hvorefter kommunen underretter Familieretshuset. I sådanne situationer skal Familieretshuset tage hensyn til, at den efterlevende forælder er barnets eneste tilbageværende forælder. Men der skal også tages hensyn til, om det har skadet barnets forhold til den efterlevende forælder, at han eller hun har forvoldt den anden forælders død. I så fald kan det nemlig være bedst for barnet, at en anden har forældremyndigheden. Det er med andre ord en meget konkret vurdering i hver individuel sag.

Selvom du ikke har del i forældremyndighed, så har du ret til visse oplysninger omkring barnet ligesom din ret til samvær er uændret.

Men har du ikke del i forældremyndigheden, så kan du ikke rejse til udlandet på ferie med dit barn, medmindre forældremyndighedsindehaveren accepterer det, eller Familieretshuset konkret giver dig tilladelse hertil.

Forældre uden del i forældremyndigheden har desuden ikke længere ret til at blive orienteret om og deltage i generelle sociale aktiviteter i barnets institution eller på barnets skole. Barnets institution eller skole har ligeledes ikke pligt til at orientere en forælder uden del i forældremyndigheden om generelle sociale aktiviteter. Du kan selvfølgelig stadig blive orienteret om og deltage i aktiviteterne, hvis du aftaler det med den anden forælder. Det er så fra denne forælder, at du skal have besked om eventuelle arrangementer.

Men du har stadig en ret til en overordnet orientering om barnets forhold fra skole, institutioner, læger, private sygehuse, tandlæger og social-/sundhedsvæsenet. Det fremgår af Forældreansvarslovens § 23. Det er dog alene en helt overordnet orientering, som du har ret til. Du har altså ikke ret til aktindsigt.

Bemærk, at der ikke er tale om en løbende orienteringsret. Der er alene tale om ret til orientering en håndfuld gange om året – og kun efter anmodning. Ønsker du at benytte dig af din ret, så skal du altså selv rette henvendelse til det pågældende sted og bede om en orientering om dit barns forhold. Det er i den forbindelse ikke muligt at anmode om generelt at blive orienteret som fx. hver uge eller måned. Bemærk også, at det er op til den konkrete institution at bestemme om orienteringen til dig skal ske skriftlig eller mundtlig.

Du kan nægtes din orienteringsadgang, hvis det vurderes at være til skade for barnet. På samme måde kan retten helt fratages dig. Det sker dog typisk kun ved særligt tungtvejende grunde, som fx ved vold, seksuelle krænkelser, eller hvis det vurderes at du som forælder udgør en alvorlig risiko for barnet eller at udleveringen af informationen til dig er farlig for barnet. En almindelig forældrekonflikt er ikke i sig selv nok til at fratage orienteringsretten.

Hvis du ikke kan få den orientering, du konkret har bedt om, kan du bede om at få et skriftligt begrundet afslag med klagevejledning. Det kan du så påklage til Familieretshuset (dog kan sundhedsvæsenets beslutninger ikke påklages). I Advokatfirmaet Bolund & Graabæk bistår vi gerne med dette.

Du kan aftale overførsel af forældremyndighed til fx slægtninge, plejeforældre eller anden forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partner.

Det samme gælder at du kan fælles forældremyndighed med din kæreste, ægtefælle eller registrerede partner, som ikke er biologisk far eller mor til barnet.

En sådan aftale skal dog godkendes af Familieretshuset for at være gyldig. De godkender kun aftalen, hvis de vurderer, at den er til barnets bedste.

Fælles forældremyndighed kræver, at I er enige om alle de store og væsentlige beslutninger i barnets liv. Alle daglige beslutninger kan bopælsforælderen ensidigt bestemme.

Store og væsentlige beslutninger i barnets liv er fx:

• Skole og uddannelse:
  Valg af skole, SFO/fritidsordning, samt valg af videreuddannelse (en bopælsforælder kan dog altid ensidigt beslutte at sætte barnet på den lokale distriktsskole set ift. barnets folkeregisteradresse)
• Religiøse forhold:
  Barnets religiøse opdragelse og konfirmation/dåb.
• Medicinsk behandling:
  Væsentlige medicinske indgreb og behandling (ikke rutinemæssig undersøgelse).
• Pas:
  Udstedelse af pas.
• Flytning:
  Flytning til udlandet (flytning indenlands kan bopælsforælder ensidigt bestemme, men samværsforælderen skal da varsles om flytningen senest 6 uger før den forekommer)
• Psykolog:
  Forløb hos en privatpraktiserende psykolog, med mindre dette sker som led i et krisecenterophold (skolepsykolog og kommunens psykologer kan en forælder altid ensidigt beslutte at inddrage)
• Navnevalg:
  Beslutning om barnets navn.
• Værgemål:
  Beslutninger vedrørende værgemål.
• Risikobetonede fritidsaktiviteter som fx. farlig sport (almindelige fritidsaktiviteter kan bopælsforælderen ensidigt beslutte).