VIVE rapport om partnerdrab

Hvert femte drab i Danmark er et partnerdrab – altså hvor en mand eller kvinde dræber sin partner. VIVE har undersøgt sagerne. 

VIVEs rapport viser, at offer eller gerningsperson  ca. 60% af sagerne havde mentale helbredsudfordringer/selvmordstanker, og at der var misbrugsproblemer i knap 50% af sagerne.   

Det interessant ved undersøgelsen familieretligt set er – ud over at der nu er sket en kortlægningen af partnerdrab – at “strid om børnene” ikke ses at være påset som et identifikationsparameter i sagerne. Det selv om der var fællesbørn i 50% af sagerne. Rapportens hovedkonklusion nævner det således slet ikke.

Ved medieomtale om partnervold ses kernen dog ofte beskrevet som værende netop strid om børnene. Et perspektiv, som LOKK og Familieretshuset også ses at dyrke i debatten om Forældreansvarsloven. Men at det skulle være en væsentlig faktor i partnerdrab må nu lægges til grund at være blevet endegyldigt underkendt.

Ifølge VIVE kan sager om partnervold inddeles i 3 overordnede drabstyper:

TYPE 1 (50 % af sagerne)

Disse par lignede alle andre familier med et egentligt samliv i en kernefamilie med fællesbørn. Det bortset fra at en ganske høj andel (ca. 33 %) af både ofre og gerningspersoner havde oprindelse i andre lande end Danmark. Personkredsen havde gennemgående ikke megen myndighedskontakt forud for drabet, selvom en del havde haft kontakt med politi og retsvæsen, fx i forbindelse med voldsanmeldelser, tilhold eller husspektakler. Ofrene forekom gennemgående at have haft et godt netværk.

TYPE 2 (21 % af sagerne)

Disse er partnervold, hvor der ikke har kunnet iagttages nogen tydelig række af begivenheder, som førte frem til partnerdrabet. Sagerne adskilte sig markant ved, at næsten alle ofre – men kun halvdelen af gerningspersonerne, – havde dansk baggrund og at næsten ingen havde børn sammen. Stort set alle undersøgelsens gerningskvinder og alle mandlige ofre befandt sig her. Persongruppen ses at være svært belastet uden mange ressourcer og ofte med et tyndt socialt netværk. Drabene så ofte ud til at ske i forbindelse med skænderier i misbrugsmiljøer.

TYPE 3 (18 % af sagerne)

I type 3 sagerne var der ingen oplysninger om forudgående partnervold, men der kunne iagttages et begivenhedsforløb, som førte frem til drabet. VIVE har inddelt sagerne i et hovedspor (ca. 73 % af type 3 sagerne), som er præget af helbredsbetinget udmattelse, og et sidespor med akutte økonomiske stressorer som ludomani eller boligudsættelse (ca. 27% af type 3 sagerne). Sagerne i hovedsporet foregår primært blandt ældre mennesker, der gennem mange år havde levet i et godt ægteskab, men som nu oplevede, at deres skrantende helbredstilstand var blevet mærkbart forværret, hvorfor disse sager kunne falde ind under kategorien medlidenhedsdrab. I alle tilfælde var det manden, som begik drabet, og i de fleste af sagerne i hovedsporet begår han efterfølgende selvmord.