ROCKWOOL FONDEN undersøger det familieretlige system

ROCKWOOL FONDENs Julie Uldum Lyhr skal nu i sin PHD undersøge mønstrene, afgørelser og mulig bias i det familieretlige system. Det gennem digitalisering og analysering af samværssager. Målet er at skabe et nyt datagrundlag, der kan kaste lys over den reelle virkelighed i det familieretlige system.

I Advokatfirmaet Bolund & Graabæk anser vi det for et virkeligt spændende projekt, givet at Familieretshuset siden dets etablering aktivt har arbejdet på at blive så uigennemskuelig som mulig. Det bl.a. ved at stoppe med at lave mange af de afgørelseskoder, som tidligere blev brugt i Statsamtet og Statsforvaltningen til belysning af arbejdet i den administrative del af skilsmisse­systemet. Og senest ved at stoppe med at offentliggøre de deres sagsbehandlingstider på hjemmesiden.

Vi er derfor også meget spændte på resultatet, og glæder os til at læse mere.

Ikke mindst håber vi, at PDH-undersøgelsen vil sætte noget lys på det stigende antal sager, hvor børn tilbageholdes og sættes i en loyalitetskonflikt. Sager, hvor børnene under isoleringen hos den ene forælder bliver mere og mere unuancerede i deres perspektiv på den anden forælder. Det uden at der objektivt foreligger nogen forhold, som kan forklare deres afstandstagen. Det uden at børnene kan konkretisere de episoder, der oplyses om. Altså klassisk set de sager, hvor den tilbageholdende forælder på møder gemmer sig bag, at det jo bare er børnene, der ikke vil. For i de sager har Familieretshuset det med at trække sagen og forholde sig passiv – uagtet at tidsperspektivet er en faktor. Det samtidig med, at man ukritisk overlader børnene til den forælder, der udøver det følelsesmæssige pres på børnene (typisk også den forælder, der fremsætter anklager i sagen) – uagtet at man børnepsykologisk ved, at børn som overlevelsesstrategi netop giver efter for den forælder, der udøver det største følelsesmæssige pres, fordi børn tror, at det vil give dem ro. Det med den konsekvens at isoleringen hos denne forælder kun øger børnenes afstandtagen til den anden forælder. Når man så endelig når til en dom i sagen, så bliver der typisk kun fastsat begrænset kontakt – hvis overhovedet noget (hovedreglen) – fordi børnene på det tidspunkt har trukket sig så meget fra den anden forælder, at man anser det for et overgreb at genindføre kontakt, uagtet at man godt kan se, at årsagen har været den tilbageholdende forælders behov for sikring af egne voksenbehov. 

En tilgang, som vi i øvrigt kan forstå er i direkte strid med helt ny børnepsykologisk forskning på prægningsområdet (forælderfremmedgørelse). Benjamin Hine, Professor of Applied Psychology ved University of West London, har netop offentliggjort en fagbog i år 2026 med titlen “Understanding Parental Alienation”, som underkender den praktiske danske tilgang.

Så vi krydser fingre for, at undersøgelsen dokumentationsmæssigt set løfter sløret mere for de ting, som vi som specialister ser i systemet.