Politiken kronik

Vi mener at de usynlige børn også har rettigheder.

I denne kronik i Politiken slår vi derfor i Advokatfirmaet Bolund & Graabæk et slag for, at en specifik gruppe af børn – børn som i dag politisk set er helt usynlige – har krav på at få deres trivsel og udvikling beskyttet på lige fod med andre skilsmissebørn, herunder at blive beskyttet mod den psykiske vold, som de udsættes for.

Disse børn fjernes uberettiget fra hele deres liv (institution, venner og den anden primære omsorgsperson) og sættes uberettiget på et krisecenter. Og så får de typisk samtidig at vide, at far er farlig og ikke vil dem noget godt (altså at deres billede af far – og dermed deres relation til far – præges negativt). Dermed udsætter man både børnene og den anden forælder for psykisk vold.

Lad os starte med at slå fast, at der findes masser af valide krisecenterophold. De sager sidder vi jo også med. Men vi ser bare en beklagelig stigning i antallet af disse børn. Det er sager, hvor myndighedernes endelige vurdering er – efter at sagen er fuldt oplyst efter år uden eller med kun meget begrænset kontakt mellem børn og den anklagede forælder – at krisecenteropholdet og de fremsatte anklager mod den anden forælder må lægges til grund som ikkevalide og at børnenes far reelt er en velfungerende forælder. Men på det tidspunkt er skaden bare sket.