Medvirken i dokumentar
Her til aften fik TV2-dokumentaren “Spillet om børnene” premiere. Dokumentaren følger fædrene Jan og Anton. Deres eks’er er taget på krisecenter med børnene og anklager dem for vold.
I dokumentaren sætter en række eksperter – lige fra en retspræsident til en tidligere jurist fra Familieretshuset og advokaten med speciale i forældreansvarssager – fokus på, hvordan falske krisecenterophold er et stigende familieretligt problem ligesom der ses et problem med at krisecentererklæringer er ren “mikrofonholderi” for den forælder, som sidder på krisecenter.
Advokatfirmaet Bolund & Graabæks advokat Tanja Graabæk interviewes i dokumentaren om sine erfaringer som ekspert i forældreansvar. Samtidig inddrager dokumentaren vores advokat Nanna Elvius Bolunds interview om emnet hos Go’ Morgen Danmark, hvor socialministeren også deltog.
Skal vi hjælpe dig?
Vi har sikret dig en enkel og hurtig måde at komme i gang med din sag på.

