Det er meget udbredt, at modparten i disse (for parterne meget følelsesladede) sager ikke kan adskille sine vrede følelser overfor den anden forælder med vedkommendes advokat. I en grad, så vedkommende ikke evner at se, at man som advokat ikke er personligt investeret, men blot repræsenterer den anden forælders perspektiv. At man blot udfører et stykke arbejde.

Sådan en modpart har vi igen aktiv på de socialer medier lige nu, hvor han aktivt misrepræsenterer virkeligheden og i øvrigt sviner os helt uberettiget til. Han har tabt samtlige familieretlige sager og har ikke fået medhold i nogen af sine advokatnævnsklager. Men set med hans øjne er det alt sammen vores skyld. Han kan/vil slet ikke se, at hans aktuelle virkelighed er en konsekvens af den uhensigtsmæssige adfærd, som han vedvarende har udvist igennem sagerne.

Sådanne mennesker kan man bare ikke trænge igennem til med fornuft. Men passer man ikke på, så bliver de virkeligt farlige. For de er irrationelle, vrede og ekstremt fokuserede på advokaten som person, selv om man blot varetager et stykke arbejde.

Derfor bakker vi i Advokatfirmaet Bolund & Graabæk op om Mai Mercados beslutningsforslaget om at give strafferets- og familieretsadvokater den samme beskyttelse som andre aktører i retten efter paragraf 119. For vi er som grupper helt særligt udsatte.

Skal vi hjælpe dig?

Vi har sikret dig en enkel og hurtig måde at komme i gang med din sag på.