Kønsdiskrimination af voldsudsatte

Direktør for Mandecenteret, Lars Lindholm, har i et interessant debatindlæg i Jyllandsposten den 2. april 2026 sat fokus på en væsentlig pointe på voldsområdet: At køn i dag definerer retten til støtte som voldsudsat. 

Lars Lindholm påpeger i artiklen blandt andet, at voldsudsatte kvinder gennem en årrække har kunnet modtage finansieret voldsfaglig rådgivning, mens der i dag er der stadig ikke noget offentligt finansieret rådgivningstilbud til voldsudsatte mænd. 

Vi vil Advokatfirmaet Bolund & Graabæk generelt hellere tale forældreevner end køn. Men uanset hvilken side, man måtte have valgt i den beklagelige kønsdebat, som generelt raser på det familieretlige område (uanset emne), så må det lægges til grund som et faktum, at voldområdet har et kønsligt “blåt mærke”. 

For vi oplever som specialister på det familieretlige område ofte, at myndigheder på voldsområdet agerer som om kvinder automatisk er ofre og mænd automatisk er udøvere – i en grad at man som fagperson kan blive tilbageholdende med at oplyse om mors vold mod en mandlig klient, fordi det kan skade mandens sag. Det fordi myndighederne ofte ikke tror på at mænd er udsat for vold, mens oplysninger om vold mod kvinder typisk helt ukritisk bliver lagt til grund som fakta uagtet sagens dokumentation eller objektive oplysninger, som underkender oplysningen om vold. Er voldudøveren en kvinde med et mindre barn, så får volden også i praksis sjældent nogen konsekvenser for voldsudøveren. Myndighedernes tilgang burde være kønsneutral, men det er den ikke. 

At direktøren for Mandecenteret har en pointe understreges også af, at voldsudsatte mænd først fik den samme ret til krisecenterophold som kvinder fra den 1. juli 2024 – altså for mindre end 2 år siden. 

Og rygtet siger, at man fra politisk side gav opgaven med at lave en hotline for voldsramte mænd til LOKK (brancheforeningen for kvindekrisecentrene, som er specialiserede i kvinder) i stedet for Mandecenteret (specialiseret i mænd), herunder at samarbejdet Lev Uden Vold opstod som en konsekvens af, at LOKK måtte erkende, ikke at kunne løfte opgaven med en voldlinje til mænd uden den mandsfaglige indsigt, som Mandecenteret besidder. 

Ingen bør udsættes for vold – nogensinde. Men retten til beskyttelse bør gælde alle ligeligt uanset køn.