Højestreretsdom af 4. marts 2025

Børn skal høres og deres perspektiv inddrages. Men myndighederne agerer i dag som om lovens afgørelseskriterie er ”barnets ønsker” – ikke ”barnets bedste”. Det er problematisk. For uden den psykologfaglige vurdering af barnets situation, som kriteriet ”barnets bedste” forudsætter, så ses kontakten til en forældre i dag ofte afskåret på en øjebliksudtalelse i barnets liv. Det selv om børn ofte kognitivt set ikke forstår de psykologiske konsekvenser af deres valg, ofte sidder i loyalitetskonflikt, kan presses/ præges følelsesmæssigt ud i overlevelsesstrategier og generelt er lystprægede.

Derfor ses der også at være en stigende tendens i forældreansvarssagerne med at børn bruges som følelsesmæssige skakbrikker i sagerne af minimum en forælder. Men med denne sag slår Højesteret igen fast, at retten til 2 forældre er en væsentlig børnerettighed.

I denne sag havde barnet fået opbygget en frygt for samværsforælderen (BF) i en grad så man havde måtte opgive at gennemføre overvåget samvær OG samværsforælderen var dømt for §4a-vold i år 2028 – og alligevel slår Højesteret fast, at samværsdøren skal holdes åben. Så dommen siger noget om, at der bør skulle meget til før samvær stoppes.

Men dommen viser også, hvor naive systemet er. Barnet var blevet præget til et så negativt billede af samværsforælderen, at et overvåget samvær ikke kunne gennemføres. Men Højesteret mener at et par Facetimesamtaler – mens den virkelighed fortsætter uændret for barnet i dets liv – vil skabe en åbning alene. Den samværsdør har da i praksis ikke en chance for reelt set at blive åbnet, hvis der ikke samtidig sættes psykologfagligt ind overfor den bopælsforælder, hvis adfærd/oplysninger sætter rammerne for barnets virkelighedsoplevelse. Det er erkendeligt ikke en del af den familieretlige kasse i dag, men det burde det altså være!!!

Sagen:

BF og barnets mor (BM) blev skilt i oktober 2022. BF har ikke siden skilsmissen haft samvær med B (så kun B enkelte gange i november og december 2022). Familieretten bestemte , at der ikke skulle være samvær. Østre Landsret ændrede dette til fire overvågede samvær, hvilken gennemførelse måtte opgives (B modsatte sig samvær og gav udtryk for frygt for at møde BF). Højesteret, at B skulle have fire overvågede FaceTime-samtaler BF. Det som en introduktion til samvær.

Højesteret fandt efter oplysningerne i sagen, at det grundet Bs opbyggede frygt ville være til skade for B at gennemføre overvåget samvær. FaceTime-samtalerne med BF skal derfor give B mulighed for at se og tale med BF i trygge rammer uden at skulle møde BF fysisk.

Højesteret desuden, at forældreansvarslovens § 4 a ikke er til hinder for, at der træffes bestemmelse om en sådan kontakt, selv om BF senest i 2008 var dømt for overtrædelse af straffelovens § 245 om grov vold. Det baseret på vurderingen af, at det var bedst for B at B bevare kontakten til BF.