Højesteret afsagde den 8. september 2020 dom i en sag om samværschikane. Her tildelte man samværsforælderen forældremyndigheden over det 3-årige fællesbarn alene, fordi bopælsforælderen aktivt udøvede samværschikane.

Sagen er væsentlig. Selvfølgelig fordi den som en Højesteretsdom danner præcedens. Men også fordi den omhandler samværschikane og vedrører et mindre barn, hvor myndighederne normalt er meget, meget tilbageholdende fra at ændre status quo. Samtidig er det bare en barsk virkelighed, at aktiv samværschikane i mange højkonfliktsager forekommer som et strategisk skridt i at sikre sig rettigheder over barnet. Sagen viser, at samarbejde er væsentligt, og hvis der ikke finder samarbejde sted, kan det føre til, at man mister forældremyndigheden. Det er dog værd at bemærke, at den i sagen udøvede samværschikane var massiv, idet bopælsforælderen på trods af en afgørelse om samvær alligevel ikke udleverede barnet. Det er også værd, at bemærke, at barnet ikke fandtes at være i trivsel.

Skal vi hjælpe dig?

Vi har sikret dig en enkel og hurtig måde at komme i gang med din sag på.