Folketinget debatterer deleordninger

Den 23. januar 2026 var der førstebehandling af Folketingets beslutningsforslag om at styrke børns ret til to forældre ved at gøre deleordninger til det retlige udgangspunkt. Og allerede nu cirkles vognene…

”Voksenretfærdighed forklædt som børnepolitik” er at argument. ”Man bør fastholde det konkrete, faglige skøn” er et andet. Men det er så bevidst misrepræsenterende perspektiver, at det næsten ikke er til at rumme. For beslutningsforslaget handler jo ikke om, at alle skal skæres over en kam. Det fjerner på ingen måde det individuelle skøn. Det ændrer bare udgangspunktet for det skøn – fra en 10/4-ordning til en deleordning.

Samtidig bør argumentet om voksenretfærdighedsperspektivet ”flippes”. For et udgangspunkt med deleordninger handler ikke kun voksenbehov. For man ved i dag børnepsykologisk set, at noget af det mest ødelæggende for børn er forældrekonflikter. De går stykker af den kamp, som forekommer når deres forældre går fra hinanden og hiver i dem fra hver side for at få dem over på ”deres side” ift. hvem de skal bo mest hos. Hvem der skal være deres primære forælder fremadrettet set. En kamp, der om noget handler om voksenretfærdighed – i langt højere grad end at man har et udgangspunkt med en deleordning.

Der er således et argument at lave for, at forældrekonfliktomfang ved samlivsophør vil mindskes markant, hvis man starter med et udgangspunkt, som bakker op om barnets ret til at have lige meget tid med begge sine forældre, som det er vant til at blive håndteret af og være sammen med i dagligdagen. For der ses intet børnepsykologfagligt argument for, hvorfor man bør starte et barns liv i en opbrud familie med at flå dets relation til den ene forælder i stykker…

Ikke alle børn trives i en deleordning. Men det er derfor, der skal foretages en konkret og individuel vurdering – som man altid har gjort og præcis om forslaget også lægger op til at man fortsætter med. Bør den ordning så være en deleordning? Ja, med den måde den moderne familie lever deres liv i dag, så bør deleordninger efter vores erfaring som specialister være udgangspunktet.

Bemærk i øvrigt at det allerede sker i dag. For ifm. samlivsophør, hvor der er uenighed om bopælen, har været administrativ praksis i årevis, at der skal fastsættes en midlertidig deleordning for ikke at foregribe rettens afgørelse om bopæl.

Vi mener som specialister ikke, at der skal være deleordninger for en hver pris, men det er heller ikke det, der lægges op til i beslutningsforslaget. Så bakker vi i Advokatfirmaet Bolund & Graabæk op om forslaget? Ja!