Familieretshuset får igen alvorlig kritik
Datatilsynet har endnu engang udtalt kritik af Familieretshuset for manglende behandlingssikkerhed, der har ført til flere tilfælde af utilsigtet videregivelse af beskyttede oplysninger og oplysninger om ophold på krisecentre. Datatilsynet har tidligere behandlet 2 lignende sager om Familieretshusets videregivelse af samme typer oplysninger. Datatilsynet traf afgørelse i disse sager den 4. marts 2021 og den 6. september 2022. I begge sager blev der udtalt alvorlig kritik. I sagen fra 2022 fik Familieretshuset tillige et påbud om at foretage en fornyet risikovurdering og på baggrund heraf at etablere fornødne organisatoriske eller tekniske sikkerhedsforanstaltninger for at mindske risikoen for nye lignende brud. Datatilsynet finder dog igen grundlag for at udtale alvorlig kritik af, at Familieretshuset ikke lever op til kravet om passende sikkerhed. Familieretshuset udtaler den 15. august 2024 til AdvokatWatch, at de tager kritikken alvorligt. Men var det tilfældet, så kan det undre, at der igen har været anledning til kritik fra Datatilsynet.
Skal vi hjælpe dig?
Vi har sikret dig en enkel og hurtig måde at komme i gang med din sag på.



