ENDELIG BESKYTTET af Straffelovens §119
Beskikkede advokater og familieretsadvokater kommer under beskyttelse på lige fod med andre aktører i retslokalet. I aftalen om strafreformen, der netop er blevet meldt ud, fremgår følgende nemlig nu:
”Beskikkede forsvarsadvokater og advokater, der er beskikket i familieretlige sager, skal omfattes af den beskyttede personkreds i straffelovens §119.”
I vores advokatfirma vil vi sove bedre om natten nu. For vi har haft en modpart, der tabte sutten og anklagede advokaten på livet ligesom vi har en modpart, som troppede op på advokatens matrikel i ly af natten (men blev skæmt væk af videoovervågningen).
Så en kæmpe tak til Danske Advokater og Advokatsamfundet, som har arbejdet hårdt på, at alle advokater, der virker i retten, skal være omfattet af bestemmelsens særlige strafferetlig beskyttelse.
Skal vi hjælpe dig?
Vi har sikret dig en enkel og hurtig måde at komme i gang med din sag på.

