Debatindlæg på Altinget.dk
I dagens debatindlæg sætter Advokatfirmaet Bolund & Graabæks advokat Tanja Graabæk fokus på det faktum, at påpegelsen af de falske krisecenterophold ikke mistænkeliggør kvinder og krisecentre. Det gør selve eksistensen af de falske krisecenterophold derimod. Derfor bør der også sættes ind overfor dem.
Hun understreger i den forbindelse 2 kernepointer: At det at langt størstedelen af alle krisecenterophold er valide ikke ændrer ved eksistensen af de falske ophold. At krisecentrenes voldsfaglige vurdering skal indgå i beslutninger, men at de aldrig må stå alene.
Hun sætter desuden fokus på, at man let kunne undgå at have den gruppe af “usynlige børn” (børn med uberettigede krisecenterophold), som ses i dag. Det ved at pålægge Familieretshuset at straksfastsætte overvåget samvær i sager, hvor der er anklager om vold og/eller krisecenterophold. Det så myndighederne får et reelt oplyst grundlag for at træffe deres afgørelse om midlertidig bopæl/samvær på.
Så hvorfor sker det ikke? Hvorfor har de “usynlige” børn ikke samme ret til beskyttelse som alle andre børn? Det spørgsmål står desværre stadig ubesvaret politisk set.
Skal vi hjælpe dig?
Vi har sikret dig en enkel og hurtig måde at komme i gang med din sag på.

