Dagens møde foregik i Folketinget

MF’er og psykolog Rasmus Lund-Nielsen havde inviteret Advokatfirmaet Bolund & Graabæks advokater Nanna Elvius Bolund og Tanja Graabæk ind til en snak om forælderfremmedgørelse, de retssikkerhedsmæssige udfordringer med forældreansvarslovens § 29b (giver indirekte krisecentrene afgørelseskompetencen ift. de midlertidige afgørelser), og udfordringerne med skilsmissesystemets aktuelle tilgang til sager med krisecenterophold. En stor tak til Rasmus for at lytte.

Virkeligheden i det aktuelle skilsmissesytem i dag er desværre, at de voldsramte børn beskyttes på bekostning af de børn, som ubegrundet placeres på et krisecenter. Disse børn bliver uden et validt grundlag fjernet fra deres ene omsorgsperson, deres kendte institutionsliv samt deres trygge nærmiljø. Det for at blive placeret på et krisecenter omgivet af mennesker, som (for de flestes vedkommende) – af forskellige årsager – er i massiv krise, med hvad det bevirker af negative stemninger, og hvor barnets adfærd fuldt ud tolkes i lyset af den usandt påståede vold, og dermed baseres på et urigtigt grundlag. Disse børn ses typisk også at blive udsat for forælderfremmedgørelse.

Skilsmisse­systemet i dag finder det dog ikke relevant at beskytte disse børn.

For systemet skrider typisk ikke ind selv om et uberettiget krisecenterophold og den tilknyttede uberettigede adskillelse fra en omsorgsperson psykologisk set er et overgreb på barnet. Systemet skrider typisk heller ikke ind selv om en negativ prægning af barnet (i forhold til den forælder, som barnet er blevet afskåret fra) også psykologisk set er et overgreb på barnet. Systemet skrider typisk ikke engang ind selv om adfærden med at sætte egne voksenbehov (for at sikre sig rettigheder over barnet) før barnets behov for begge forældre er en alarmklokke ift. udfordrede forældreevner hos den pågældende forælder, som har det uberettigede krisecenterophold.

Ingen myndigheder foretager i dag den trykprøvning af anklagerne i sagen ved sagens start (ift. om der må anses at være validitet i sagens anklager eller ej) – selv om dette er nødvendig for at kunne “skille fårene fra bukkene”. I stedet trækkes tiden, hvorved den usandt anklagede forælder alene af den grund afskæres muligheden for at opnå bopælen over barnet, når sagen (endeligt) når til en afgørelse hos Danmarks Domstole. Det selv om et hurtigt iværksat overvåget samvær giver de perfekte rammer for en sådan trykprøvning – og det i rammer, som er sikre for barnet, fordi et overvåget samvær straks vil blive stoppet af den overvågende fagperson, hvis barnet vurderes reelt voldsramt. Det vil også stoppe at en lang uretmæssig tilbageholdelse af barnet belønnes med bopælen pga status qua princippet (sammenholdt med at man ikke må tillægge skyld betydning i sagerne).

Vi har sagt det før og vi råber det gerne fra tagene igen: Beskyttelse af børn kan ikke kun være forbeholdt voldsramte børn. Alle børn har krav på beskyttelse mod overgreb – også de psykiske.