De danske domstoles to dygtige børnesagkyndige psykologer, Marie Gramstrup og Birgitte A. Ørnstrup råber i dette debatindlæg i Altinget.dk op om den store udfordringer, som ligger i, at man i Folketinget (politikerne på Christianborg) har overladt ansvaret med at gennemføre forløb med det mål at genskabe kontakt mellem et barn og en forælder – men samtidig har glemt at understrege overfor kommunerne, at de rent faktisk er retligt forpligtede til at stille dette til rådighed.

Konsekvensen heraf har været, at kommunerne i dag ofte ses blankt at afvise at igangsætte støtteforløb så snart det handler om genetablering af kontakt (samvær) – for det mener de må være Familieretshusets opgave. Men Familieretshuset har ikke hjemlen til det. Samtidig fremgår det klart af den politiske beslutningsproces ifm. det nye skilsmissesystem fra år 2019, at kommunerne netop var tænkt ind som en aktiv spiller på området.

Ph.d. og adjunkt ved Aalborg Universitet Maria Fonseca satte i starten af januar 2026 fokus på området med anførsel af, at der i Barnets Lov ligger en klar hjemmel for kommunerne til at iværksætte disse støttetiltag. Tiltag som skilsmissebørnene i højkonfliktsagerne er dybt afhængige af forekommer, hvis de skal bevare kontakten til begge forældre. De danske domstoles to dygtige børnesagkyndige psykologer, Marie Gramstrup og Birgitte Ørnstrup følger nu op med opbakning til denne kritik.

Vi er i Advokatfirmaet Bolund & Graabæk helt enige. Det er en væsentlig brist i muligheden for at sikre skilsmissebørns trivsel på den lange bane, at kommunerne agerer i strid med loven. For man er nødt til at begynde at arbejde psykologfagligt med sagerne. Der er derfor behov for både at kommunen begynder at løfte den opgave, som de er retligt forpligtet til, men også at kommunens socialrådgiveres tendens til at tilsidesætte rettens børnepsykologers faglige vurdering til fordel for egne socialfaglige vurderinger – uagtet de faglige begrænsninger i socialrådgiverfaglige uddannelse – stoppes. Det er på tide at politikerne griber ind overfor kommunerne og får kvalitetssikret kommunens arbejde med afkodning af børn.

Skal vi hjælpe dig?

Vi har sikret dig en enkel og hurtig måde at komme i gang med din sag på.