FAMILIERETSHUSETs sagsbehandlingstider er steget (igen, igen)….

Politiken har i en artikel sat fokus på Børns Vilkårs nye årlige statusrapport. Her fremlægger Børns Vilkår tal fra Familieretshuset, som viser, at ventetiden på det første møde er steget markant i perioden fra år 2024 til år 2025: 

* De røde sager (konfliktfyldte/risikofaktorfyldte sager): 92% 

* De gule sager (almindelige sager): 128%.

Familieretshuset havde ellers et mål om (i sin resultatplan for år 2025), at forældre skulle til møde indenfor 40 dage. Men i de første 3 kvartaler af år 2025 var ventetiden i de røde sager gennemsnitligt 84 dage, mens de øvrige forældre i gennemsnit ventede 75 dage.

At ventetiderne i Familieretshuset er et problem har været en vedvarende virkelighed i mere eller mindre grad siden Familieretshusets etablering. Det selv om Familieretshusets funktion er at sikre børns bedste. Alligevel opleves det vedvarende af os som specialister i forældre­ansvarssager, at Familieretshuset indretter sig internt med procedurer, som ikke har noget fokus på, at tidsperspektivet i sagerne ofte har udslagsgivende betydning for de involverede børns trivsel og udvikling – og sagens resultat. 

Rigsrevisionen har også udtrykt kritik af lange sagsbehandlingstider i Familieretshuset. I det seneste notat fra august 2026, opgjorde Rigsrevisionen den samlede sagsbehandlingstid i år 2025 fra borgerens første kontakt til hele sagen var afsluttet til gennemsnitligt 20 uger, altså 140 dage. Det var omtrent lige så lang tid som i år 2023.

Familieretshuset redegør i artiklen for deres perspektiv. Men den virkelighed, som de beskriver, er på ingen måde den samme virkelighed, som vi i Advokatfirmaet Bolund & Graabæk møder i vores arbejde.

Politiken sætter da også i sin artikel fokus på, at Familieretshuset i dag virker til at have indrettet sig, så man – når man opgør tal – aktivt skruer beregninger sammen på en måde, så det fremstår mest fordelagtigt. Den i artiklen anførte nye procedure ses da efter vores opfattelse alene at være skruet sammen med det formål, at Familieretshuset kan bruge den aktivt til at skabe alternative beregninger. Set ift. Statsamtet og Statsforvaltningen opleves Familieretshuset nemlig i markant grad at indrette sig, så de målbare tal knyttet til deres arbejde bliver uoverskuelige eller opgøres på måder, som må lægges til grund at misrepræsentere virkeligheden. Sidstnævnte fremstår i artiklen at være konklusionen for Familieretshusets opgørelse af sagsbehandlingstider. 

Dette her er bare et lille aspekt af de retssikkerhedsmæssige udfordringer, som vi i Advokatfirmaet Bolund & Graabæk jævnligt støder på i samarbejdet med Familieretshuset.