Advokatfirmaet Bolund & Graabæk

toppen

År 2023

Nyheder | Arkiv

Her finder du relevante nyheder på skilsmisseområdet samt advokaterne Nanna Bolund & Tanja Graabæks fingeraftryk på børneområdet i år 2023.

I Advokatfirmaet Bolund & Graabæk anser vi det nemlig som vores pligt at råbe højt, når vi oplever retssikkerhedsmæssige brister i skilsmissesystemet. For vi har som specialister en særegen mulighed for at identificere mønstre i vores praktiske arbejde, som ikke er synlige for mennesker, der ikke dagligt beskæftiger sig med området. Så at være specialist forpligter - set med vores øjne. Derfor vi anser det for vores opgave at sikre vores klienters - og ikke mindst deres børns - retsikkerhed.

AdvokatWatch interview

Domstolsaftale

06.12.2023

På baggrund af den nye domstolsaftale, som blev til ved et bredt politisk forlig i torsdags, interviewede AdvokatWatch advokat Tanja Graabæk. Det om det aspekt af aftalen, som vedrører at skilsmisseforældre fra den 1. januar 2024 mister retten til 2. instansprøvelse i landsretten af sager, som kun omhandler samvær.

Advokat Tanja Graabæk bakkes i artiklen bakkes op af formanden for Danske Familieadvokater, Helle Brandt. Begge er enige om at tabet af retsfølelsen, som vil være en konsekvens af aftalen, er problematisk

I artiklen citeres advokat Tanja Graabæk for følgende:

"det skaber både vrede og afmagt hos Tanja Graabæk, der er specialist på området. Hun kalder sagstypen for ”den mest konfliktfyldte på det familieretlige område”
”Jeg er både rystet og afmægtig. Konsekvenserne er både et øget pres på skilsmissebørnene, og at mine muligheder for at hjælpe dem er blevet væsentligt mindsket med det her tiltag”
”Den her nye forringelse af retssikkerheden vil betyde et øget pres på de familier, der i forvejen er i krise”
”Med den nye flerårsaftale for domstolene kan landets familieadvokater – og deres klienter – se frem mod et højere konfliktniveau i samværssager hos skilsmissefamilier”
”Det vil også øge antallet af de situationer, hvor jeg ærligt talt føler, at jeg er mere psykolog end advokat, fordi jeg skal modvirke, at mine klienter ikke knækker fuldstændigt undervejs i sagen, når de for eksempel afskæres helt eller delvist fra deres børn”
”Lavpraktisk for mig betyder det, at hvis jeg skal sikre min klienters retssikkerhed i form af en mulighed for andeninstansbehandling, så skal jeg sætte barnets bopæl i spil. Men at bruge det ”kort” er ekstremt konfliktoptrappende for samarbejdet mellem forældre”
”At nogen synes, det er en løsning, understreger derfor desværre kun for mig, hvor lidt de, der har anbefalet det her, forstår om, hvad der er på spil for landets skilsmissebørn”
”Mine muligheder for at hjælpe er blevet væsentligt mindsket med det her tiltag”

Læs artiklen her: Tryk her.

Socialministeriet pressemeddelelse

Penge til skilsmissesystemet

30.11.2023

Der er blevet indgået et bredt politisk forlig om igen at give Familieretshuset en pose penge. Det efter at Familieretshuset lige har haft en større sparerunde med massefyringer. Aftalen skal styrke barnets ret til begge forældre og samtidigt forbedre indsatserne til opbrudte familier i Familieretshuset. I alt afsættes der ifølge aftalen 129,5 millioner kroner til at forbedre indsatserne til brudte familier og børn.

Blandt de ønskede retssikkerhedsmæssige forbedringer er styrkelse af sagsbehandlingskvaliteten omkring psykisk vold, øget vejledning, hurtigere hjælp og fornuftige partshøringsfrister i sager om kontaktbevarende samvær.

De konfliktnedtrappende tilbud styrkes, hvilket er dejligt. Men det skurer nu lidt i lyset af Familieretshusets ledelses nylige beslutning om, at forældre kun i helt særlige tilfælde kan få mere end 1 mæglingsmøde.

Der sættes også ind overfor den lange ventetider på de børnesagkyndige undersøgelser ved at Familieretshuset selv laver undersøgelserne, herunder får lov til at lave mini-undersøgelser. Dette er dog ret problematisk givet at Familieretshuset har ikke-psykologer til at lave psykologarbejde. Så det aspekt er decideret fagligt bekymrende.

De virkelig gode nyheder er dog, at der ENDELIG sættes fokus på at sikre midler til overvåget samvær – et område som Familieretshuset har nedprioriteret i årevis – og at der nu fastsættes en tidsfrist for hvornår midlertidige afgørelser skal være truffet: Indenfor 4 måneder. Et tidsperspektiv, som dog er helt absurd lang tid givet at midlertidige afgørelser skal regulere hastende forhold (4 måneder i børneperspektiv er jo 1 år).

Vi holder vi nu vejret, for baseret på Familieretshusets tilgang indtil nu kan vi allerede se flere muligheder for mindskelse af retssikkerheden i praksis. Der er i hvert tilfælde flere aspekter, som fagligt set er bekymrende. Men nu ser vi tiden an…… og krydser fingre for, at Familieretshuset denne gang “will rise to meet the challenge”.

Læs Socialministeriets pressemeddelelse her: Tryk her.

VIVE debatindlæg

Kritik af skilsmissesystemet

30.09.2023

VIVE har fulgt den familieretlige reform siden den blev implementeret i 2019, og de kommer med bl.a. følgende delkonklusioner i dette debatindlæg:

Det familieretlige og det kommunale system er alt for dårlige til at tale sammen.
At det er tilfældet burde dog egentligt ikke komme som en overraskelse givet at det kommunale system i praksis – trods hensigten om andet – er fortsat med at være en tredje silo, som agerer uafhængigt af det familieretlige system og således kan bruges til at præge de familieretlige myndigheders perspektiv.

Børneinddragelsen er steget.
At det er tilfældet er heller ikke overraskende givet at Familieretshuset i praksis ikke længere kan træffe afgørelse om feriesamvær og i mange situationer ikke engang kan træffe midlertidige afgørelser uden at tale med de involverede børn om dette. I praksis er børn således set indkaldt til 3-4 børnesamtaler i bare en enkelt sag i Familieretshuset. Det har efterhånden en karakter, så barnets ret til at blive hørt er blevet til et åg, fordi man tillægger børnene ansvaret for afgørelserne ved at man ukritisk lægger børnenes ord til grund som var de kognitivt i stand til at forstå de langsigtede konsekvenser af deres valg, hvilket de jo ikke er.

Forældrene oplever ikke at sagerne forbedrer deres forældresamarbejde og hverdagsliv.
At det er tilfældet er er ligeledes ikke overraskende givet at ingen følger op på hvad der sker efter sagen afsluttes. Heller ikke for at checke om børnene trives med konsekvenserne af det valg, som dommen /afgørelsen indebærer. Det selv om disse afgørelser/aftaler ofte primært kun bæres af indholdet af børnesamtaler med børn, som er i klemme mellem deres forældre i sagen – og i nogen situationer i en grad så de i deres udtalelser tilsidesætter sig selv til fordel for behovet hos den forælder, der udøver det største pres.

Læs VIVEs teaser her: Tryk her.

Læs VIVEs debatindlæg i Altinget: Tryk her:

AdvokatWatch interview

Udfordringer på det familieretlige område

19.09.2023

I forbindelse med Familieretshusets nylige fyringsrunde har advokat Tanja Graabæk udtalt kritik af Familieretshusets ledelse for afskedigelser, som efter hendes vurdering er strategisk betingede. Hun har også udtrykt empati med Familieretshusets medarbejdere, hvis ansættelsesmæssige tryghedstæppe nu igen er revet væk under dem. Men særligt Familieretshusets “forklaringer” på fyringsrunden har gjort advokat Tanja Graabæk vred, fordi de ikke set med hendes øjne har nogen validitet. Det har AdvokatWatch lavet en artikel om. I artiklen bakkes advokat Tanja Graabæk op af formanden for Danske Familieadvokater, Helle Brandt.

Advokat Tanja Graabæk citeres i artiklen for følgende:

”Jeg kan ikke se det som andet end et strategisk træk for at få endnu en merbevilling. Ledelsen ved godt, at der er ekstremt politisk fokus på at sikre korte ventetider lige nu”

”De har hele tiden vidst, at merbevillingen udløber i 2025, og hvis man har en øremærket merbevilling, så bør man da løbende indrette sig efter den virkelighed, som basisøkonomien uden den konkrete merbevilling giver”

”Man bør da også notere sig, at ministeren dagen efter Justitia-rapporten, som kritiserer Familieretshuset, straks var ude og sige, at hun godt kan se, at der skal flere penge til. Men det her handler jo lige så meget om et ledelsesansvar, som det handler om penge"

"Sagsbehandlingstiderne i Familieretshuset vil da også stige igen, hvis ikke der bliver lavet genansættelser, mener Tanja Graabæk og peger på, at man så skal ud at hyre nogle af de afskedigede medarbejdere igen".

Lær artiklen her: Tryk her.

Læs advokat Tanja Graabæks uddybende opslag på LinkedIn, som artiklen refererer til: Tryk her.

DR Radioavisen interview

Udfordringer på det familieretlige område

28.08.2023

Advokat Nanna Bolund blev interviewet af DR radioavisen omkring de udfordringer på det familieretlige område, som hun – gennem sit interview med Justitia – har bidraget til at der blev sat fokus på i Tænketanken Justitias netop offentliggjorte rapport ”Retssikkerhed når forældre går fra hinanden”. Justitias rapport peger på retssikkerhedsbrister, når forældreansvarssager eskalerer og behandles i Familieretshuset.

I interviewet taler advokat Nanna Bolund da også om, hvordan Familieretshusets sagsbehandling desværre er blevet ”wild west”.

Lyt til interviewet her: Tryk her.

Justitia interview

Retssikkerhed ved samlivsophør med børn

28.08.2023

Advokat Nanna Bolund og advokat Tanja Graabæk er begge blevet interviewet af Tænketanken Jusititia til deres rapport omkring udfordringerne på det familieretlige område. Særligt advokat Nanna Bolunds bidrag har været væsentligt for den netop offentliggjorte rapport ”Retssikkerhed når forældre går fra hinanden”.

Justitias rapport peger på retssikkerhedsbrister, når forældreansvarssager eskalerer og behandles i Familieretshuset, hvilket også er advokat Nanna Bolund og advokat Tanja Graabæks tydelige erfaring – og årsagen til at vi længe har råbt op. Så med rapporten får Familieretshuset igen skarp kritik. Rapporten peger blandet andet på disse kerneudfordringer, som advokat Nanna Bolund og advokat Tanja Graabæk fuldt ud kan nikke genkendende til:

Alt for korte frister i K-SV-sager:

Det opleves desværre fast praksis, at Familieretshuset i sager om kontantbevarende samvær stikker 2- og 3 dages frister ud til borgerne. Og er disse repræsenteret ved advokat (hvor der jo meget naturligt er en vis journaliseringstid) så er det de facto 1 dags frist. Disse frister ses ofte udstukket af Familieretshuset en fredag eftermiddag, hvorfor man som advokat – der jo ligesom Familieretshusets medarbejdere har fri i weekenden – dermed først kan se fristen efter at den ER sprunget. Problemet med det er også ved det kontaktbevarende samvær (fx hvor dette afvises i stedet for at man fastsætter overvåget samvær), at når først sagen er kørt af sporet ved en forringet sagsbehandling i første omgang (grundet afslag på kontaktbevarende samvær) og måske endda ved en forkert afgørelse, så er det næsten umuligt at rette op på senere. Det går i de værste tilfælde ud over de børn, der pga dårlig sagsbehandling mister kontakten til en forælder uden et validt grundlag.

Ikke nok børnesagkyndige undersøgelser:

Familieretshuset bruger ikke børnesagkyndige undersøgelser (BSU) i det omfang, som loven tilsiger: ”Børnesagkyndige undersøgelser er (…) en meget væsentlig del af sagsbehandlingen, siger Birgitte Arent Eiriksson” til DR.dk. Vi vurderer, at Familieretshuset udarbejder BSU’er i ca. 2% af §7-sagerne, selv om loven tilsiger at det skal ske som et udgangspunkt i sagerne. Og af Justitias rapport kan det påses, at antallet af BSU’er endda er faldet i Familieretshusets levetid – fx 63% bare fra år 2021 til år 2022 så man nu er helt nede på 73 undersøgelser ud af i alt cirka 9.500 afgørelser, som der er iværksat BSU i. Og få os ikke startet på kvaliteten af nogen af disse børnesagkyndige undersøgelser – eller problematikken med, at man ved klage over disse ikke kan se indholdet af Psykolognævnets kritik, med mindre denne er massiv (så offentliggøres det online) eller hvis en myndighed indhenter og udleverer dem (hvilket Familieretten og Familieretshuset sjældent gør). Så som borger kan man stå i den situation, at man får at vide, at Psykolognævnet har udtalt kritik, men man kan ikke se den fulde afgørelse.

Ingen offentliggjorte afgørelser:
Familieretshuset offentliggør ikke deres afgørelser, hvorfor det er umuligt for forældre at finde viden om praksis i lignende sager. Det kan vi også kun tilslutte os. Vi kender til praksis og hvad der burde følge heraf, fordi vi alle selv har arbejdet i Familieretshuset, da det hed Statsforvaltningen og Statsamtet.

Ikke samme sagsbehandler:
Ud over at det er for let at få solomøder på et uberettiget grundlag, så holder solomøderne med sagens parter ikke altid af den samme sagsbehandler. Det vil sige i praksis, at den forælder som har solomøde først ofte præger Familieretshusets tilgang til sagen, så den anden forælders solomøde får karakter at en forholdelsesmøde. Det sker ofte. Justitia anbefaler derfor, at solomøder afholdes med en repræsentant for den anden forælder (bisidder/advokat) og at Familieretshuset sikrer at det er samme sagsbehandler, som håndterer begge møder. Men efter vores erfaring stopper problemet ikke der. For skal sagen afgøres i Familieretshuset, så træffes denne afgørelse typisk af jurister, som typisk slet aldrig har mødt sagens parter, ligesom der er forskelligartet sagsbehandling afhængigt af hvilken sagsbehandler, sagen lander hos. Nyansatte er simpelthen for dårligt oplæring. Bemærk at Familieretshuset har ansat 368 nye medarbejdere siden år 2019, og de anfører selv, at et af deres ”faglige fyrtårne” er en medarbejde, som kun været ansat i 3 år. Videnstabet i Familieretshuset er ekstremt, og den lave faglighed hos mange medarbejdere er en af årsagerne til, at der er så stor en retssikkerhedsproblematik i sagerne.

Dårlig visitation:
Familieretshusets visitation er problematisk, fordi skemaet lægger op til, at alt for mange sager visiteres i forkert spor, hvilket man ikke kan klage over, ligesom Familieretshuset ikke gen-visiterer sagerne når det opdages. Og skemaet skaber alt for mange sager med psykisk vold, idet sagen ved afkrydsning af dette behandles som indeholdende psykisk vold. Det selv om det retlige kriterie for at lægge til grund, at der er psykisk vold i sagen, typisk slet ikke er opfyldt. Og der afholdes alt for mange særskilte møder i sager med psykisk vold, netop fordi validiteten af påstandene ikke undersøges i visitationen. Det er også et problem ift. at det bliver for let at afskære kontakten til en forælder: ”Vi ser problemer allerede fra sagerne bliver visiteret til Familieretshuset, siger Birgitte Arent Eiriksson, der er direktør i Justitia. Det er noget af det værste for en forælder at blive afskåret fra kontakt til sit barn, og derfor er det også helt afgørende, at sagerne er omgærdet af den højest tænkelige retssikkerhed”, siger hun til DR.dk. For Familieretshuset bruger ikke redskabet overvåget samvær til hurtig og effektiv trykafprøvning af anklager i sagen på en måde, som sikrer barnets sikkerhed. Reelt set er det kun Familieretten,der gør det.

At Justitia ikke også kommer nærmere ind på det faktum, at forvaltningsloven ikke længere retligt set gælder for sagens behandling i §7 sagerne fsva. de endelige forhold, at Familieretshuset selv i dag er klageinstans over egen sagsbehandling, eller at Familieretshuset har nedprioriteret midler til et af deres væsentligste redskaber (overvåget samvær) kan undre. Men man skal jo starte et sted…..

Læs rapporten her: Tryk her.

Justitia interview

Andre følger af strafbare handlinger end almindelig straf

19.08.2023

Advokat Tanja Graabæk blev interviewet af Tænketanken Jusititia – fsva. det familieretlige område – i deres nyligt offentliggjorte rapport ”Strafferetlige vildskud – Andre følger af strafbare handlinger end almindelig straf”.

Tænketanken Justitias formål er at værne om og styrke retssikkerheden. Deres undersøgelse blev udgivet den 19. juli 2023, og i rapporten fokuserer de på at undersøge en række love vedtaget inden for de sidste 10 år, som giver nye muligheder for at pålægge dømte personer (og i nogle tilfælde deres nærmeste) andre følger af strafbare handlinger end almindelig straf som fængsel og bøde.

På det familieretlige område fokuserer undersøgelsen på forældreansvarslovens § 4a. På dette område gælder der en klar formodning for, at det er bedst for et barn, at en forælder idømt en frihedsstraf for visse former for kriminalitet, ikke har hverken forældremyndigheden/del i forældremyndigheden, samvær/anden kontakt, eller bopælen over barnet. Formodningen kan dog fraviges, hvis det er bedst for barnet. I forbindelse med den offentlige høring over et udkast til lovforslaget vedrørende forældreansvarslovens § 4a stillede Tænketanken Justitia sig tvivlende over for, om en udvidelse af formodningsreglen var nødvendig, og henviste til EMRK i sit høringssvar.

I undersøgelsen citeres advokat Tanja Graabæk for følgende vedr. forældreansvarslovens § 4a:

”Advokat Tanja Graabæk, som Justitia har interviewet til brug for udarbejdelsen af denne rapport, oplyser, at hun opfatter reglen i forældreansvarslovens § 4 a som ren signalpolitik, men at domstolene anvender reglen relativt pragmatisk og i overensstemmelse med den praksis, som var gældende forud for vedtagelsen af bestemmelsen. Det er efter Tanja Graabæks opfattelse ikke til barnets bedste og skaber unødige konflikter, når de strafbare forhold, som en af forældrene inddrager i sagen, er uden betydning for forældreevnen, for eksempel fordi der er tale om et mindre alvorligt enkeltstående forhold begået for mange år siden. Reglen tager heller ikke højde for, at begge forældrene eller for eksempel bopælsforælderens nye samlever, kan være dømt efter de bestemmelser, som er nævnt i forældreansvarslovens § 4a”.

Læs rapporten her: Tryk her.

JUC Familieretskonference 2023

Medarrangør og konferenceleder

31.05.2023

Advokat Tanja Graabæk var medarrangør af, konferenceleder for og oplægsholder på JUC Familieretskonference 2022, hvor hun også var oplægsholder på sidste år.

Konferencen fokuserede som i år på at sikre skilsmissebørn i myndighedernes processer. Et område, som ligger advokat Tanja Graabæk hjerte nært, hvorfor hun havde sat det mest omfattende program nogensinde. Det med oplægsholdere i form af retspræsidenten for Retten i Svendborg Anni Højmark, specialist i børne- og familiepsykologi Benedicte Schilling, jurist Ingrid Hartelius Dall fra Børns Vilkår, professor Hanne Warming fra Roskilde Universitet, Hardy Djurhuus fra FERLE, afdelingsleder Lena Munk Troldborg fra Ikast-Brande Kommune, Familieretshusets medarbejdere Natasya Grage, Malene Windfeldt og Anne Sophie Trolle Vahl samt advokaterne Nanna Bolund og Tanja Graabæk selv.

Konferencen satte ifølge JUC deltagerrekord og advokat Tanja Graabæks ordstyrerskab fik rosende ord med på vejen fra deltagerne.

Advokat Nanna Bolund gav ud over sit oplæg på konferencen (sammen med advokat Tanja Graabæk) om kommunerne som med- og modspiller i de familieretlige sager, også en hånd med som facilitaor på det ene af de to eftermiddagsspor.

En spændende dag med faglige indspark, engagerede deltagere og lækre rammer.

VIVE rapport

Regnbuefamilierne

27.04.2023

VIVE har i denne rapport give indsigt i regnbuefamiliernes liv, herunder kortlagt gennemgående hverdagslige og juridiske udfordringer for forældrene i mødet med systemet. Det er vanskeligt for dem at danne deres familie, og ved samlivsbrud står mange uden rettigheder i forhold til samvær med deres barn. Undersøgelsen er udarbejdet for Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet.

Ligesom det tog en Højesteretsdom af 8. september 2020* at gøre op med en tilgang i de familieretlige sager baseret på det klassiske kønsrollemønster, så har skilsmissesystemet endnu ikke af egen drift rettet sig ind efter, at det moderne familieliv indeholder mange facetter af familiekonstellationer – og hvad det kan have af betydning for det individuelle barn. Så VIVEs fokus er set med vores øjne tiltrængt.

*) dommen sendte et klart signal om at retspraksis skulle rette ind efter at synet på forældrenes samfundsrolle generelt rykket sig, idet forældre i dag er ligeværdige i deres rolle som forældre, og en moder er ikke pr. definition nærmere tilknyttet et fællesbarn, som det ellers var synspunktet engang.

Læs VIVEs rapport her: Tryk her.

VIVE rapport

Børneinddragelse i Familieretshuset

25.04.2023

I en rapport, som VIVE har foretaget for Familieretshuset, har man undersøgt om børn, der møder Familieretshusets børneenhed – den enhed, der varetager Familieretshusets børneinddragelse i de familieretlige sager – oplever at blive støttet og inddraget i sagerne.

Resultatet er, at langt de fleste børn har følt sig set og mødt i mødet med Familieretshuset. Men rapporten viser også, at ca. 33% af børnene enten har svært ved at forstå, hvad der videregives af oplysninger til deres forældre og hvordan dette gøres. Eller også oplever de, at de ikke selv har indflydelse på, hvad der siges videre til forældrene. Samtidig viser rapporten, at oplevelsen af inddragelsen af børnene i sagerne afhænger af alder, da de yngre børn ikke føler sig helt så forberedte på selve børnesamtalens indhold, formål og anvendelse som de ældre børn gør.

Rapporten lægger derfor op til såvel et øget fokus på at sikre, at de yngste børn kan komme til orde, som lægger op til et øget fokus på at sikre de yngre børns forståelsesramme. Noget som må anses ret relevant, da Familieretshuset jo pt. har fokus på en forsøgsordning ift. at holde børnesamtaler med børn helt ned til 4 år.

Læs rapporten her: Tryk her.